Social forretning i hjertet af markedsføringen

Vi er midt i at gentænke måden hvorpå annoncering, reklame, kommunikation, data og marketing spiller sammen når et produkt skal lanceres eller et brand skal potioneres.

Dét er et hjertebarn for mig i mit arbejde. Jeg er dybt fascineret og sindssygt begejstret for det skifte der lige nu foregår i måden hvorpå vi kommunikerer med hinanden og med brands.

 

Farvel til den sikre kontrol over et budskab, bare du råber højt nok og goddag til en virkelighed, hvor du ikke længere har den fulde kontrol over dit brand og din PR.

 

Samspillet mellem kommunikation, digitale teknologier, design og at gentænke cross-channel åbner op for så mange muligheder for at producere indhold der aktiverer og involverer målgruppen.

Sammensætningen af teams der består af udviklere, kreative, designere og folk med en god forretningsforståelse kan og vil komme til at skabe løsninger, hvor vi endnu kun har set toppen af isbjerget. Sådanne løsninger vil jeg være med til at skabe!